Frederiksberg Privatskoles værdigrundlag og målsætning
Forståelse og gensidig tillid mellem skole og hjem er en vigtig forudsætning for, at eleven får en god skolegang og får det optimale udbytte af undervisningen. Nedenfor er opstillet nogle punkter, som erfaringsmæssigt skaber gode vilkår for elevernes skolegang.
Skolen anser det som en væsentlig opgave
- at bibringe eleverne den almene dannelse og den orientering, som er nødvendig for deltagelse og medbestemmelse i et demokratisk samfund.
- at bibringe eleverne grundlæggende eksakte kundskaber.
- at lære eleverne gode arbejdsvaner og arbejdsmetoder.
- at give eleverne de bedste muligheder for at kvalificere sig til videre uddannelse.
- at give eleverne mulighed for at udvikle en selvstændig personlighed.
- at skabe et trygt miljø for alle deltagere i skolens hverdag.
Forældre og elever kan forvente en skole
- der først og fremmest er boglig.
- der tager kundskabsformidling alvorligt.
- hvor lærerne er fagligt velkvalificerede og engagerede.
- hvor lærerne i tale og handling foregår med et godt eksempel.
- uden politisk eller religiøs tilknytning.
Skolen forventer af eleverne, at de
- møder præcist, velforberedt og udhvilet.
- har orden i deres bøger, hæfter m.v.
- afleverer opgaver til tiden.
- taler i et ordentligt sprog til alle.
- viser hensyn og er ansvarlige.
- prioriterer skolearbejdet højere end erhvervsarbejde og fritidsaktiviteter.
Skolen forventer af forældrene, at de
- er loyale, positive og konstruktive i deres holdning til skolen.
- deltager i skolens forældremøder og konsultationer.
- sygemelder deres børn den første skoledag og orienterer skolen om længere fravær.
- så vidt muligt placerer elevernes læge- og tandlægebesøg m.v. uden for skoletiden.
- holder ferie med deres børn i skolens ferier.
« Tilbage
|
|