Blad
Frederiksberg Privatskole

Højnæsvej 59
2610 Rødovre
tlf. 36 72 44 80
fax. 36 72 34 80

Kontoret er åbent fra 8.00 - 13.30

frb@frb-privatskole.dk




Undervisningsmiljø 

”Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne” stiller krav om, at repræsentanter for eleverne inddrages i planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning af undervisningsmiljøvurderingen.

Loven foreskriver, at undervisningsmiljøundersøgelser skal foretages hvert 3. år eller tidligere, såfremt der indtræder væsentlige ændringer i undervisningsmiljøet.

Seneste undervisningsmiljøvurdering fandt sted i november 2009.

For at sikre, at undersøgelsen viste den enkelte elevs oplevelse af sit undervisningsmiljø, foregik undersø-gelsen uvarslet og samtidigt i alle klasser.

Spørgeskemaet blev udarbejdet af skolens samarbejdsudvalg (”MIO”) og sendt til høring hos elevrådsformanden, der afstedkom forskellige ændringer.

Besvarelsen foregik med angivelse af klasse, men i øvrigt anonymt.

Nogle ønsker om ændringer af undervisningsmiljøet gik igen i rigtig mange besvarelser. Det gjaldt mere magelige stole og bedre gårdvagtstilsyn i klasselokalerne. Skolen har her lagt en plan for udskiftning af samtlige stole over en årrække. Antallet af gårdvagter er fordoblet.

Nogle ønsker om ændringer i undervisningsmiljøet var specifikke for den enkelte klasse. Her holdt skolens leder klassemøder med lærerne i hver enkelt klasse, hvor man gennemgik ønsker og løsningsmuligheder. For én klasse mundede de rejste problemer ud i et AKT-forløb, der klart forbedrede trivslen i klassen for både elever og lærere.

« Tilbage